Salonens værdier
Midt i hjertet af Thyborøn, tæt på Vesterhavet, finder du Frisør Fie Froholt – en salon, hvor luksus, velvære og smukt hår går hånd i hånd. For mig handler et frisørbesøg om meget mere end en ny frisure. Det handler om at skabe en oplevelse, hvor du kan læne dig tilbage, slappe af og føle dig i trygge hænder. Derfor bliver du budt velkommen i salonens spaområde, hvor alle hårvaske foregår i en komfortabel massagestol.
Jeg går aldrig på kompromis med kvaliteten – hverken i mit håndværk eller de produkter, jeg arbejder med. Derfor har jeg nøje udvalgt Evo Hair, Glynt, Olaplex og Epres, som alle er kendt for at levere flotte resultater og samtidig passe godt på håret.
Alle farvebehandlinger udføres med evo’s professionelle farvesystem i kombination med Olaplex, så håret beskyttes under behandlingen. Farvesystemet er udviklet til at give optimal dækkeevne, lang holdbarhed, smuk glans og en sund hårkvalitet. Samtidig er produkterne skabt med omtanke – de er veganske, ikke testet på dyr, indeholder allergivenlige dufte og er udviklet med fokus på både mennesker og miljø, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Jeg afsætter god tid til alle behandlinger, fordi de bedste resultater skabes gennem grundighed, nærvær og en god dialog. Jeg lytter til dine ønsker og rådgiver dig ærligt, så vi sammen finder den løsning, der passer bedst til dig, dit hår og din hverdag.
Faglig udvikling er en naturlig del af mit arbejde. Derfor deltager jeg løbende i kurser, workshops og frisørevents, så jeg altid er opdateret på de nyeste teknikker, trends og produkter inden for både klip og hårfarve.
Oplevelsen i salonen
Hos Frisør Fie Froholt skal et frisørbesøg føles som en lille pause fra hverdagen. Du er altid velkommen til at nyde en kop friskbrygget kaffe, en kop te eller en iskold Pepsi Max under din behandling. Dertil serveres et lækkert stykke chokolade, så du kan læne dig tilbage og nyde tiden i stolen.
Ønsker du ekstra forkælelse, har du mulighed for at tilkøbe en hårkur eller en Olaplex-behandling. Her bliver du forkælet med en luksuriøs og dybdegående hovedbundsmassage, mens produkterne arbejder i håret. Behandlingen afsluttes med et varmt, velduftende håndklæde, der fuldender oplevelsen og giver en følelse af ro og velvære.
Mit ønske er, at du går herfra med smukt og sundt hår – og med fornyet energi.
Mød din frisør
Fie Froholt
Bag Frisør Fie Froholt står jeg, Fie.
Jeg bor i huset, hvor min salon ligger, sammen med min mand Dennis, vores to børn, Freja og Asger, og vores hund Albert, som indimellem kigger forbi salonen for at sige hej.
Jeg blev uddannet frisør i november 2017 og videreuddannede mig året efter til Colormaster, som jeg bestod med guld i november 2018. Drømmen om at blive selvstændig har altid fyldt meget hos mig, og den 1. december 2020 blev den til virkelighed, da jeg åbnede Frisør Fie Froholt.
Jeg elsker frisørfaget og den kreativitet, det giver mig hver eneste dag. Uanset om du ønsker at bevare din velkendte frisure eller er klar til en helt ny forandring, er mit mål at skabe et resultat, der passer til dig og din personlige stil.
Min helt store passion er hårfarve, og derfor har jeg specialiseret mig inden for området. Jeg arbejder med alt fra klassiske farver og reflekser til naturlige, skræddersyede balayager og store farveforvandlinger – blandt andet fra mørkt til lyst.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i salonen.